TEKST: MADS DISSING og BENNO HANSEN

Objektive universiteter?
»Du kan ikke undgå at komme til at tage stilling i løbet af din uddannelse på KVL«, hedder det i hvervefolderen fra Landbohøjskolen. Men hvilken stilling er det, vi studerende skal tage?

… og hvem skal lære os det, når der blandt underviserne eksisterer en udbredt opfattelse af, at der findes én og kun én Sandhed - en opfattelse, der kan synes lige så udbredt hos medierne. Gennem
uddannelsesforløbet er vi blevet påvirkede af uddannelsesbestemte paradigmer - eller videnskulturer, der ikke blot har betydning for de studerende, men også for forskere og undervisere.

En fabel om KVL
I den indiske hindu-fabel »The Blind Men and the Elephant« bliver der også taget stilling. Her beskrives, hvordan seks blinde mænd vil lære om elefanten på baggrund af personlige observationer
af dyret. Hver især beskriver de elefanten ud fra det første, de rører på den - det være sig elefantens brede side, der minder om en væg, dens stødtand, der minder om et spyd, snablen er som en slange, knæet et træ, øret en vifte og endelig halen som et reb. Fablen slutter:

»And so these men of Indostan
Disputed loud and long
Each in his own opinion
Exceeding stiff and strong
Though each was partly in the right
And all were in the wrong.«

Fablen er et eksempel på forståelsesproblemer fagområder imellem: Uanset hvor længe vi diskuterer frem og tilbage, vil vi aldrig nå en overensstemmelse, idet »virkeligheden« afhænger
af øjnene, der ser. Men fablen kan også tages som et udtryk for, at verden er så kompleks, at vi
netop gennem opmærksomhed på et problems kontekst, og ved at indsamle forskelligartet viden, kan opnå et mere fyldestgørende billede af helheden.

Objektivitet er en død sild
Som avislæsere forventer de fleste, at videnskaben leverer informationer med jævne mellemrum. Men i dagspressen gælder der tilsyneladende en speciel logik. Her er det ikke så meget sandheden, der strides om, som »den gode historie«. En vægtning af problemstillinger er ikke altid det væsentligste i denne sammenhæng. Det giver et problem ved mødet mellem medierne og videnskaben, da troværdigheden kan komme til at lide under, at budskabet skal være så klart som muligt.

Vi mener derfor, at formidling til modtagere ud over den gængse videnskabskreds er den sande udfordring for videnskaben. Videnskabsteoretiske refleksioner øger bevidstheden om tilstedeværelsen af forskellige videnssyn og giver os det perspektiv, der kræves, for at kunne diskutere og relatere forskellige natursyn og paradigmer til vores egen uddannelse, videnskaben, naturen og samfundet.

Naturvidenskaben i sig selv har svært ved at omfatte »mening« - som fx i betydningen »mening med livet« - og videnskabsteorien gør opmærksom på, at naturvidenskaben ikke kan undslå sig tilstedeværelsen af det værdiladede og det metafysiske.

Som studerende skal vi lære at kunne skelne videnskab fra værdier, og det bliver muligt gennem et kendskab til videnskabsteori. Vi skal lære at beskæftige os med problemkomplekser, der også påvirkes af andre videnssystemer end de naturvidenskabelige såsom filosofi, religion, politik, praktisk økonomi og håndværk. Vi skal kunne tage stilling!

Vi finder, at det er vigtigt, at man kan forholde sig til og analysere, hvordan forskning - inden for ens eget område - bliver til i praksis, og hvordan resultaterne dannes og anvendes. Forskning kan ikke kun beskrives som objektiv og uafhængig af individet, men er influeret af forskellige subjektive synspunkter - eller værdier, om man vil. Det fælles er den videnskabelige konsensus, altså enigheden om, hvordan videnskab bør udføres for at være videnskabelig.

Er dette så et problem, kunne man spørge? Det er det i og for sig ikke, hvis alle er enige og bevidste
om dette synspunkt. Men sådan er det ikke! Problematikken om subjektivitet i forhold til videnskabelige emner fortjener mere opmærksomhed.

Videnskabelig uenighed
Dét at være videnskabelig handler om at kunne adskille videnskab og værdier. Diskussionerne skal føres på et højere plan end det værdiladede. Det handler ikke om »at få flest over på sin side«, men om at debattere ud fra et objektivt videnskabeligt grundlag. Dvs. at data betragtes som dele af en helhed og således ikke er uafhængige af andre faktorer. Eksempler på divergerende videns- og natursyn springer i øjnene inden for områder som konventionelt og økologisk jordbrug. Hvordan kommer videns- og natursyn til udtryk og til debat i samfundet - og i sidste instans politiseres - i eksempelvis miljøspørgsmål?

I februar 2001 udkom vidensyntesen »Økologiske fødevarer og menneskets sundhed« fra Forskningsinstituttet for Human Ernæring på KVL (FØJO-rapport nr. 14). Konklusionens
presse-version fik af to grupperinger i forskergruppen to vidt forskellige formuleringer:

• Gruppens hovedkonklusion er, at der på nuværende tidspunkt ikke findes tilstrækkelig dokumentation for at kunne hævde, at økologiske fødevarer er sundere end de konventionelt
producerede fødevarer (Astrup og Marckmann).

• Hidtidige, men begrænsede videnskabelige undersøgelser tyder på, at økologiske fødevarer er sundere end tilsvarende konventionelle (Søgaard).

 

Kun den første nåede ud til medierne. I artiklen »Naturvidenskabens hemmelige dagsorden« i KVLs interne blad MOSAIK stiller Bodil Søgaard, som var en af rapportens 35 bidragydende eksperter, spørgsmålstegn ved, hvordan »gruppens hovedkonklusion« kan være ét, når andre fra ekspertgruppen mener noget andet.

Indlæggets overskrift alene har været en stor provokation: »Det var ejendommeligt at læse synspunkter og holdninger så fjernt fra naturvidenskabelig tankegang, at man kun vanskeligt kan tro, at forfatteren har en kandidatgrad fra et universitet«, svarer kemiker Erik Larsen allerede i næste nummer af MOSAIK, og endnu inden Astrup og Marckmann havde nået at forsvare sig. Han fortsætter: »Naturvidenskaben har nemlig kun en åben og ikke skjult dagsorden, og det er sandhed«.

Der kunne have udspillet sig en konstruktiv debat mellem Bodil Søgaard på den ene side og
Astrup og Marckmann på den anden, men det kom det aldrig til. Dels fordi aviserne allerede havde givet den spalteplads, undersøgelsen kunne bære, dels fordi Larsens holdning stadig er udbredt.

Sandheden
For at kunne tage stilling og forholde sig til kompleksiteten er det vigtigt at være bevidst om, at vi alle har forskellige opfattelser af verden, og de udspringer af forskellige videns- og natursyn: Der
åbnes for betydningen af forskellige paradigmer inden for naturvidenskaben. Forskelle i videns- og natursyn kommer til udtryk i interne debatter - som forskeres og/eller underviseres
diskurser. Disse forskelle betragtes som værende af  betydning for miljødebatten i samfundet - politikere, videnskabsmænd og debattører imellem.

Et af miljødebattens videnskabelige holdepunkter er miljøøkonomien. Men miljøøkonomiens kompleksitet er med til at understrege faren ved ensidige undersøgelser eller tolkninger heraf. Er det videnskabeligt at kunne formidle et budskab på 60 sekunder, eller skal den almene borger indvies i
alle sagens facetter?

Hvordan vi, som universitetsuddannede på KVL, skal kunne tage stilling til videnskabeligheden i samfundsdebatten, afhænger af vores evne til at kunne forholde os til og forstå vores egen baggrund, egne holdninger og videns- og natursyn. Vi finder det nødvendigt, at KVL kan rumme flere videnssyn, flere konkurrerende paradigmer, for at sikre et universitet med fri og tidssvarende
forskning.

KVLs forrige rektor, Bent Schmidt-Nielsen, drog allerede i sin afskedstale et par af vore konklusioner: Universiteterne skal »vedkende sig det rebelske, det der er svært at forklare og det, der måske her og nu er i konflikt med politisk korrekthed. Vi har brug for universitetsforskere, som velunderbygget tør udtale en 'second opinion'. Vi har brug for universiteter med stor autonomi«.

I universitetsreformen er der lagt op til, at 'performance' skal være et centralt kriterium. Men hvordan? Procentstigning i antal publikationer eller citationer? Med Schmidt- Nielsens egne ord: »Jeg er sikker på, at Århus Universitets citationsindex stiger voldsomt alene pga. Verdens Sande Tilstand«.

Stud.silv. Mads Dissing og stud.hort. Benno Hansens indlæg bygger på deltagelse i et kollokvium om videnssyn i en bredere kontekst end i nærværende artikel, i forbindelse med udarbejdelse af en opgave i videnskabsteori under cand.scient. i biologi og ph.d. i videnskabsteori Søren Brier. Rapporten er tilgængelig på internettet: www.dsr.kvl.dk/forening/sic