[DEBAT]

 

Gensplejset mad kan skade u-landene

Genmodificerede afgrøder (GMO) bliver af landbrugsøkonomen Per Pindstrup-Andersen i Jord og Viden 4 udpeget som en central vej til bekæmpelse af sult. Men argumenterne for GMO i u-lande er ikke tilstrækkeligt dokumenterede. Forskning peger derimod på økologiske metoder som vejen frem

 

TEKST: Bjarne Larsen, formand for U-landsudvalget og bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening, og agronom Christina Udby Hansen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening

 

Verdens sultproblemer må ikke undervurderes. Vi har brug for en hurtig og effektiv indsats for at producere mere ernæringsrigtig mad og fordele den bedre. Det kan ikke gå stærkt nok, hvis vi både skal nå FNs 2015-mål om bekæmpelse af sult og forholde os til, at verdens befolkning i 2050 er 50 pct. større end i dag.

Det kan imidlertid undre, at en anerkendt forsker som Per Pindstrup-Andersen i Jord og Viden 4/2010 så utroligt snævert anser ny GMO-teknologi med tilhørende brug af kemiske sprøjtemidler som den rigtige løsning. Han ser helt bort fra dele af den omfattende viden og forskning, vi allerede i dag har om GMO og bekæmpelsen af sult. Forskningen peger ikke på GMO, men på økologiske metoder som en del af løsningen til at mætte en stigende befolkning i u-landene.

 

Større udbytter med økologi i u-lande

I den globale vidensyntese om landbrug og fødevareforsyning i u-lande (FNs landbrugsbrugsvidenskabelige panel, IAASTD, 2008) er konklusionen, at GMO-planter ikke vil have stor effekt på produktionen af mad i verdens fattigste lande. Langt vigtigere er en regionstilpasset landbrugsforskning, rådgivning af småbønder og udbredelse af økologiske produktionsmetoder. Det samme billede ses i en rapport fra verdens fødevareorganisation FAO fra 2007, hvor det i et studie af 1,6 mio. småbønder i Afrika konkluderes, at økologiske produktionsmetoder giver mere mad og udvikling i verdens fattigste regioner.

De væsentligste grunde er, at de økologiske dyrkningsmetoder begrænser jorderosion, tilfører jorden frugtbarhed ved at øge indholdet af organisk materiale i jorden og begrænser skadedyr og ukrudt gennem et alsidigt sædskifte. Der benyttes også lokale afgrøder, som er mere fornuftigt end import af GMO-sorter, der er udviklet til at leve under helt andre betingelser. Langt størstedelen af alle GMO-sorter adskiller sig fra andre afgrøder udelukkende ved, at de kan tåle sprøjtemidler.

Per Pindstrup-Andersen har i Økologisk Jordbrug i 2006 endda selv gjort opmærksom på de økologiske metoders fordele:

»Jeg har tidligere afvist, at det ville være muligt at brødføde verden uden brug af kunstgødning og pesticider, men jeg begynder så småt at ændre holdning. Hvis man indfører økologiske metoder i U-landene, vil man ofte kunne fordoble og i nogle tilfælde tredoble udbytterne i forhold til de udbytter, man opnår i øjeblikket«.

 

GMO skaber afhængighed

En satsning på GMO-afgrøder vil skabe stor afhængighed hos verdens fattigste bønder. Bønderne er tvunget til at købe patenteret såsæd hos agro-industrien, som hovedsageligt har hjemme i USA og Europa. GMO-frø sælges ofte til tre-fire gange den normale pris for lokalt tilpasset såsæd, og det er dokumenteret, at titusindvis af landmænd allerede er ruinerede og gældsatte af GMO. Udviklingen af lokalt tilpassede sorter og dyrkningsmetoder vil derimod styrke landmændene og deres familier og ofte påvirke familiemønstre og lokalsamfund positivt, fordi det er en stor fordel at arbejde sammen om den økologiske produktion.

 

Mangel på dokumentation for GMOs bivirkninger

Per Pindstrup-Andersen fremfører, at »det er enestående, at en ny teknologi ikke har nogen som helst negativ bivirkning«. Det er en dristig konklusion. Vi kender i dag ikke de utilsigtede miljøkonsekvenser og sundhedsmæssige konsekvenser ved at anvende GMO.

GMO-industrien har givet sig selv vetoret over uafhængige forskeres arbejde. I et årti har firmaer som Monsanto, Pioneer og Syngenta eksplicit forbudt brugen af deres udsæd til nogen form for uafhængig forskning. Forskerne kan derfor ikke undersøge miljømæssige konsekvenser af GMO-afgrøder. Tilmed har GMO-industrien forhindret publiceringen af negative resultater fra egne forskere (Scientific American, august 2009).

 

Vi bør tænke os om

Vi dør ikke af at spise genmodificeret mad, og økologiske metoder løser naturligvis ikke alle problemer, som fører til sult. Men i modsætning til et snævert fokus på gensplejsning af enkelte planter, tager økologiske metoder fat i hele produktionssystemet, så der kommer højere udbytter, bedre jord, bedre afgrøder, bedre indtægter, bedre miljø og - som det vigtigste - bedre landmænd ud af det.

 

Kilder

Global Development of Organic Agriculture: Challenges and Promises, N.Halberg m.fl., CABI Publishing 2006.

Organic agriculture and the global food supply, C.Badgley m.fl., Renewable Agriculture and Food Systems, Cambridge University Press 2007.

Organic Agriculture and Food Security, FAO 2007.

The International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Development (IAASTD), United Nations 2008.

 

FAKTA:

 

Læs mere

Økologisk Landsforening har gennem de seneste 30 år arbejdet for udviklingen af økologisk landbrug i Danmark. U-landsudvalget i foreningen arbejder med at videreformidle erfaringerne ved at yde støtte til udviklingen af økologisk landbrug globalt og i u-lande, bl.a. gennem samarbejde med danske NGOer, Danida og økologiske søsterorganisationer i u-lande. Se under ulandsudvalg på www.okologi.dk

ICROFTS – Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer – har udgivet videnskabelig viden om økologiske produktionsmetoders fordele i u-lande. Se mere på www.icrofts.dk