[KOMPETENCEUDVIKLING]

Studerende som konsulentaspiranter
- vi ruster os til fremtiden

Mange akademikere bliver konsulenter efter endt studie, og det er en mulig karrierevej, som kun få studerende kender særligt godt. Et nyt kursus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi klæder de studerende på til rollen og viser, hvordan netop konsulentjobbet kan give dem mulighed for at anvende den brede vifte af faglige kompetencer, de opnår under studiet

TEKST: Camilla Buch Vang Hansen, stud.silv.

Rollen som konsulent - i en konsulentvirksomhed eller som intern konsulent i andre virksomheder eller organisationer - er hverdag for mange akademikere. Konsulentjobbet indebærer faglig fordybelse, arbejde med komplekse problemer med tværfaglige dimensioner, dataindsamling og -analyse, projektledelse og muligheden for at gøre en forskel i praksis. Lyder det som et fristende tilbud? Mange universitetsstuderende vil ubetinget svare ja.
Men samtidig kan det måske også være lidt vanskeligt at forestille sig overgangen fra forelæsningerne i auditoriet til sådan et åbenlyst dynamisk og krævende job. Hvad vil det kræve? Har jeg noget at byde ind med? Er det overhoved noget for mig?
Disse og mange andre spørgsmål får man svar på i Introduction to Consultancy, et nyt kursus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på KU SCIENCE.

Konsulentfunktionen som en akademisk disciplin
Kurset giver de studerende lejlighed til at prøve kræfter med konsulentrollen og se, om det er noget for dem. Lektor Nico Hjortsø og innovationskonsulent Nina Riis fra IFRO har udviklet kurset i tæt samarbejde med direktør Allan J. Christensen og international markedschef Claus Jørgensen fra   NIRAS.
Hvorfor skal universitetet undervise i at være konsulent, vil nogen måske spørge?
- Fra begyndelsen af var det vores hensigt at designe et praksisnært kursus, hvor deltagerne kunne få lejlighed til at prøve kræfter med nogle af konsulent-værktøjskassens redskaber samtidig med, at de bringer deres egen fagdisciplinære baggrund i spil i en tværfaglig problemløsningsproces. Det er i høj grad lykkedes gennem samarbejdet med NIRAS, fastslår Nico Hjortsø.
Partnerskabet mellem NIRAS og IFRO byder på fordele for begge parter. KU får bragt praksis ind i undervisningslokalet gennem brugen af reelle projektopgaver i undervisningen og ved at kunne trække på eksperterne fra NIRAS som medundervisere og sparringspartnere for de studerende. Kurset giver også i høj grad mulighed for at udfordre de studerende, fordi de skal bruge deres personlige og faglige kompetencer i en situation, som kunne være en realistisk fremtidig arbejdssituation. De studerende måles ikke blot på deres præstation til eksamen, men udfordres løbende ved at blive konfronteret med de kvalitetskrav og prioriteringer, som kendetegner konsulentverdenen. Det sker bl.a. ved, at et eksternt panel fra erhvervslivet vurderer de studerendes løsninger og deres evne til at sælge løsningen til en beslutningstager.
Partnerskabet byder også på fordele for NIRAS.
- For os er det vigtigt konstant at blive udfordret af nye tanker og at have tæt kontakt til de nye generationer af kandidater. Det styrker vore medarbejderes engagement inden for områder, som de ikke umiddelbart havde forestillet sig kunne være relevante for deres arbejde hos et rådgivende ingeniørfirma som NIRAS - såsom formidling, branding og CSR (Corporate Social Responsibility), forklarer Claus Jørgensen.
Både NIRAS og IFRO er meget bevidste om, hvad de hver især bringer ind i partnerskabet. Det har været vigtigt for begge parter at sikre den rette balance mellem teori og praksis.
- Et universitetskursus skal sætte praksis i perspektiv. Som underviser har det været utroligt inspirerende at samarbejde med NIRAS, fordi vi hele tiden tvinges til at overveje, om vores forskningsbaserede input er relevant for den praksis, vi oplever hos NIRAS, siger Nina Riis.
Claus Jørgensen påpeger desuden, at det er en forudsætning for NIRAS’ engagement, at den faglige tilgang til undervisningen, herunder valg af pensum, sker på et akademisk og teoretisk fagligt højt niveau. Nina Riis understreger, at kurset også skal træne de studerende i at tænke kritisk, og at det ikke er et mål med kurset, at de studerende sidenhen vælger konsulentvejen:
- Flere af vore kursusdeltagere har efter kurset sagt, at de nu vidste, at et liv som konsulent ikke var noget for dem.

I træning som konsulent
For studerende er det en enestående mulighed for allerede under studiet at snuse til det kommende arbejdsliv.
- Jeg valgte dette kursus, fordi konsulentbranchen er en meget tiltalende industri med min profil. Også for at minimere risikoen for at vælge det forkerte job besluttede jeg at få en introduktion til rådgivningsbranchen, oplyser Johan Agergaard Winberg, der er miljø- og naturressourceøkonomi-studerende.
Nico Hjortsø og Nina Riis fremhæver, at konsulentopgaven er den helt perfekte kontekst til at træne en række af de vigtige tværgående kompetencer, som mange JA-relaterede job er kendetegnet ved. Eksempelvis det at kunne arbejde tæt sammen med andre med en anden faglig baggrund, hurtigt at kunne skabe overblik i en kompliceret situation, og at kunne planlægge for og lede en gruppearbejdsindsats. På kurset lærer de studerende desuden at kunne forstå kunders perspektiv og motivation og at finde frem til den løsning, som skaber værdi for kunden eller brugerne. Kompetencer, som kan give den teoretisk velfunderede akademiker et betydeligt forspring i kapløbet om fremtidens spændende job.
- Vores kursus bringer de studerende tæt på virkeligheden, og de ser, at de faktisk kan bidrage med noget værdifuldt, med deres faglige viden og kompetencer - også de personlige, som de måske ikke lige tænker på i den akademiske kontekst, forklarer Nico Hjortsø.
Undervisningen er på mange måder forskellig fra det, de studerende er vant til. Kurset er bygget op om et opgaveudbud fra en virksomhed, og undervejs udarbejder de studerende et tilbud til opgaven. I dette års kursus havde HOFOR indvilliget i at stille opgaven. Opgaven gik ud på at formulere et konsulentprojekt, som skulle hjælpe HOFOR med at træffe en afgørelse mellem alternative udformninger af en kraftværksenhed på Amagerværket. Den krævede således både teknologisk, økonomisk og social indsigt.
Som med mange andre komplekse problemstillinger findes den gode løsning i krydsfeltet mellem de tre rationaler - et krydsfelt, som er mange JAeres daglige arbejdskontekst. Arbejdsprocessen handler således om at skrive et såkaldt ’tender’ - en proces, der som oftest foregår i skarp konkurrence med andre konsulentvirksomheder. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad der er problemet, og det er noget, kunden måske selv har lidt svært ved at formulere. Hvem er de relevante interessenter? Hvilke interesser har de? Hvad vil være en god løsning for kunden? Hvordan skaber man ejerskab til den endelige løsning? Det gode tilbud skal naturligvis også tydeligt formidle, hvad der konkret skal gøres, hvem der gør det og hvornår, og hvad det koster!
Kurset giver således mulighed for at arbejde i et format, der svarer til en vigtig fase af konsulentbranchens arbejdsproces og med løbende input fra erfarne konsulenter. Sådan en mulighed er sjælden i almindelige kurser, og mange kursusdeltagere ser det som en fordel at kunne skrive kendskab til konsulentbranchen på CVet.
Ifølge Johan Agergaard Winberg forsømmer de fleste kurser på universitetet det faktum, at de studerende skal ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse:
- Derfor mangler vi ofte en ordentlig vejledning i, hvordan man i praksis bruger det, man har lært på et kursus. Men sådan er det ikke med dette kursus.
Nico Hjortsø fremhæver netop det praksis-relevante aspekt som et vigtigt element i konsulentkurset. Han siger:
- Som universitet står vi over for en stor udfordring. Vi skal naturligvis sikre et højt fagligt niveau hos vore kandidater, men vi skal også forsøge at gøre de studerende mere arbejdsmarkedsparate. Vi må overveje, om vi gennem vores pædagogik og kursusdesign kan bidrage til at gøre kandidaterne mere attraktive på jobmarkedet.
Nina Riis påpeger endvidere, at konsulentkurset er et bud på, hvordan universitetet kan bidrage til at imødekomme politikerne og erhvervslivets ønske om, at man uddanner mere entreprenante, innovative og arbejdsmarkedsparate kandidater: 
- Vi eksperimenterer med forskellige former for innovationspædagogik i en konkret kontekst, og det er utroligt inspirerende at se, hvor gode resultater de studerende opnår, og hvor professionelt de går til opgaven.

At blive skarp i teamarbejde
Kurset udvikler praktiske kompetencer, fx proces- og projektplanlægning, i at agere i et kunde-konsulentforhold og i at sælge sig selv og sin service, men kurset giver også plads til personlig udvikling. Under kurset er der stor fokus på vigtigheden af at opbygge et godt samarbejde i projektteamet.
Med udgangspunkt i en personlighedsprofil (Jungiansk Typeindeks) diskuteres forskellige personlige præferencer i relation til problemløsningsprocessen. Herved italesættes nogle af de forskelle, som ofte skaber gnidninger i en gruppeproces. De studerende får også mulighed for at udforske forskellige teamroller og finde den, der matcher deres egen styrke. At være effektiv ’teamworker’ er vigtigt, hvis man vil være succesful i konsulentfaget.
Det har Sofie Ladegård erfaret på egen krop. Hun er antropolog fra KU og har været ansat i NIRAS, siden hun blev kandidat for halvandet år siden. På kurset præsenterede hun kursusdeltagerne for sin egen oplevelse af at gå fra at være studerende til at blive en kollega. Hun fremhævede, at man som konsulent altid arbejder i teams. Man løser aldrig problemer alene. Teamet er udgangspunktet, og derfor er det også vigtigt, at man kan skifte teamrolle fra projekt til projekt. I løbet af samme dag kan man derfor være både projektleder, projektdeltager og ekspert. Derfor skal de studerende lære, hvordan de fungerer optimalt i et samarbejde og kende til egne styrker og svagheder.  

En fremtid som konsulent
- Det var rigtig givende at tage kurset, ikke mindst fordi jeg har fået en masse værktøjer, jeg helt konkret kan bruge her i min praktik på den danske ambassade i Jakarta, fortæller Mie Hilstrøm, miljø og naturressourceøkonomi-studerende.
Både IFRO og NIRAS er begejstrede over samarbejdet og den kobling mellem praksis og teori, som det muliggør, og parterne håber at kunne udvikle konceptet yderligere. En mulighed, der diskuteres, er at få gjort kandidater, som allerede er i job, interesserede i at deltage i kurset.
Nico Hjortsø forklarer, at det ville være meget spændende at kunne give de studerende mulighed for at komme i direkte kontakt med kandidater, som allerede er på arbejdsmarkedet, og at kunne trække på deres praktiske erfaringer i et kursusforløb.
KUs såkaldte tompladsordning muliggør, at alle, som har forudsætningerne - i dette tilfælde en bacheloruddannelse - kan deltage i et kursus, hvis der er ledige pladser.
Kurset Introduction to Consultancy blev afholdt for anden gang i år, og i april 2015 vil det igen klæde et hold studerende godt på til en flyvende start i konsulentbranchen.