04: Unavngivet

Filosofi og tæsk på skemaet

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

Hvis børn og unge skal kunne finde sig selv, er der brug for tid til eftertænksomhed i en verden præget af sms-hurtighed og zapperkultur. En blanding af Kung Fu, filosofi og billedkunst skal hjælpe skoleelever til at få mere ro i hverdagen.

Huooarh!!! lyder det, da en hær af imaginære modstandere bliver slået i gulvet i en gymnastiksal fuld af 6. klasseelever fra Voldparkens Skole.

Efter den første fnisen er luften blevet tung af teenagesved og koncentration. Åndedrætsøvelser, spark og slag bliver øvet under kyndig vejledning og høje råb fra Bo Grubbe Jensen fra Copenhagen Wuzuquan Academy. Kung Fu-timen er et led i forløbet ’Filosofi og Tæsk’, der over fem dage skal give eleverne en række redskaber til at finde sig selv i en verden præget af overflade og hurtighed.

– I en dagligdag, hvor der ofte mangler en modsætning til den hurtige sms, tilbyder vi et forløb, der tillader et dyk ned i eftertænksomheden og i refleksionen over det at være menneske, siger Henriette Brun, som er billedkunstner og initiativtager til projektet.

Tanken er, at eleverne skal have aktiveret både hovedet, kroppen og hænderne ved at blande filosofiundervisning med Kung Fu og billedkunst.

– På den måde er der noget for alle eleverne, siger Henriette Brun.

Hun underviser selv i billedkunst og har ansat ’eksperter’ til at tage sig af filosofi og kampsport.

STÆRK KROP ? STÆRKT SIND

I gymnastiksalen på Voldparkens Skole bliver hængende skuldre rettet op og hænder beordret ud af lommerne på sorte joggingbukser.

– Man fortæller utrolig meget med sit kropssprog. At stå med hænderne i lommerne i en kampsport er totalt respektløst. Det signalerer, at man er fuldstændig ligeglad.

– Hvis man gør det i Asien, får man én på siden af hovedet, råber den kampklædte Bo til et par af de seje drenge, der febrilsk prøver at finde ud af, hvor de så skal gøre af deres lidt for lange arme.

– Der ligger flere hundrede års livserfaring i Kung Fu. Det handler om at styre sin ’chi’, som man måske bedst kan oversætte med livskraft. Med en stærk krop får man også et stærkt sind.

– Når man påvirker kroppen til at slappe af, så slapper hovedet også af. Efter at jeg selv er begyndt at træne, har det påvirket min hverdag meget, fortæller Kung Fu-instruktøren, da de to 6. klasser er på vej tilbage i klasserne, hvor dagens filosofitime skal til at starte.

HVAD ER ET MENNESKE?

– Jeg skal bruge to forsøgspersoner, der skal i krig mod hinanden, siger Sara Paludan, der er cand.mag i filosofi og snart uddannet lærer.

– Årh, wallah mand, udbryder en af drengene og rækker straks hånden op. To frivillige piger får bind for øjnene og et sværd af sammenkrøllet papir i hånden. De bliver drejet rundt og skal så prøve at ramme hinanden med sværdet.

– Hvordan fandt I hinanden, spørger Sara, da de to krigere efter at have famlet rundt i blinde har fået ram på hinanden.

– Jeg kunne høre vejrtræningen, siger en af dem.

– Det jeg ville vise jer er, hvor meget man bare tager for givet. Man oplever 90 procent af verden gennem synet, men hvad gør man, hvis man pludselig ikke kan se mere? spørger Sara.

Spørgsmålet fører videre til en snak om, hvad der gør os til de mennesker, vi er. Hvis man får skiftet hjertet ud, har man så pludselig en andens følelser? Og hvad sker der, hvis man kunne få et andet menneskes hjerne? Der er mange rynkede øjenbryn og spekulative miner.

En af drengene tysser på sidekammeraten. Klassen skal nu i grupper diskutere, hvad forskellen er på dyr og mennesker.

– Der er rigtig meget forskel, bliver en af grupperne hurtigt enige om. Det er dog lidt sværere, når de skal skrive tre konkrete forskelle ned.

– Vi spiser forskelligt, foreslår en af drengene og viser, hvordan et dyr flænser sit bytte med tænderne.

– Aber skræller da deres bananer, indvender en af de andre.

– Ja, men de griller dem jo ikke ligefrem, vel?

– Vi kan snakke – det kan de ikke, forsøger en anden fra gruppen sig.

– De snakker da abesprog, indvender en pige.

– Nej de skriger bare, det er ikke ligesom vores sprog, siger sidemanden.

– Når danskerne hører os tale albansk, tror du så ikke, at det lyder som abesprog for dem, svarer hun hurtigt tilbage. De bliver enige om, at aber nok ikke kan tale om filosofi.

SKAL FINDE DERES EGNE VEJE

– Filosofien handler om at få langsomheden ind i hverdagen, forklarer Sara Paludan bagefter på lærerværelset.

– Filosofien sætter tempoet ned, fordi man er nødt til at reflektere. Det er svært, men det er enormt godt, siger hun. Sara og hendes kollega Chris Norre har begge tidligere været undervisere på forløb i ’Filosofi og Tæsk’.

– De faste lærere i den klasse, vi havde sidste gang, har fortalt, at eleverne er blevet bedre til at holde en lille pause, når der bliver spurgt om noget. De tænker mere over, hvad de egentlig mener i stedet for bare at komme med et hurtigt svar, fortæller Sara.

Hun og Chris håber på, at de filosofiske spørgsmål får eleverne til at undre sig mere.

– Vi bliver hurtigt vant til ikke at skulle tage stilling. Filosofien er et redskab til at kunne forholde sig kritisk til de normer, der gælder i samfundet og ens omgangskreds. Man skal lære at vælge ting fra og til, og vide hvorfor man gør det. På den måde kan man styre sit eget liv i stedet for at følge med på en dagsorden, som er sat af andre, siger Chris, der læser filosofi på universitetet.

I filosofitimerne bliver der også diskuteret forskellige etiske dilemmaer. Sidste gang skulle eleverne fx tage stilling til, hvad de ville gøre, hvis de opdagede, at en klassekammerat havde stjålet fra en af de andre.

VISUALISERING AF DAGENS TEMA

Henriette Brun har tegnet tre ringe på gulvet og lagt papir, blyanter, farvekridt, tuscher og kul i midten.

Eleverne bliver nu sat til at tegne dagens filosofiske tema: Hvad gør os til mennesker? Først skal der laves to talebobler med sætninger inspireret af filosofidiskussionen. Efter tre minutter skal papiret videre til sidemanden, der skal tegne den person eller det dyr, som udtaler sig. Når tegningerne har været hele vejen rundt i grupperne skal deres kvalitet bedømmes.

På gulvet har Henriette stillet fem gamle rejsekufferter, hvor eleverne skal lægge de kollektive tegninger i, alt efter om de mener, at det er ’lortetegninger’, ’sublim kunst’ eller noget midt i mellem.

Kriterierne for, hvad der er godt og dårligt bliver diskuteret og til sidst afgøres den endelige placering ved en afstemning i klassen.

– Konceptet er pædagogisk interessant, fordi det kollektive aspekt i tegningen giver mulighed for, at vi kan diskutere ’kvalitetsbegreber’ i undervisningen, siger Henriette Brun, der til daglig er leder af det lille børnekultursted Bb2 på Islands Brygge.

– Billedkunst skal ikke bare handle om klassiske færdigheder, som perspektiv og skygger. Samtidskunst er meget andet i dag. Det skal undervisningen afspejle, siger Henriette. Denne dag blev en enkelt tegning efter afstemning puttet i ’kufferten for sublim kunst’, fordi eleverne syntes, at der var ’en god komposition’ og mange fine detaljer.

Artikel bragt i: KK 2005 nr 13